Kære musikelsker - for det er du, hvis du har fundet vej til Sleeve!
Kære musikelsker - for det er du, hvis du har fundet vej til OK POLENTA!
OK POLENTA har netop selv fundet vej her til Sleeve. Men hvorfor? Vores fanbase er stadig meget lille. Vi har ikke haft en sang i radioen endnu. Vi bruger flere penge end vi tjener. Som i MANGE flere 😀Men vi ved, at den eneste ægte måde, vi kan holde et håb om fremtiden i live som band, er ved at være tro mod os selv og samtidig åbne over for de muligheder, der opstår - og det er vel egentlig et helt banalt menneskeligt vilkår.
Sociale medier og de store musikstreaming-tjenester handler nærmest udelukkende om "appearance" - hvordan tager vi os ud? Hvis vi lykkes med LIGNE en succes, kan vi overbevise algoritmerne, og så ER vi en succes. Men hvad hvis man føler et stort ubehag ved hele tiden at skulle se ud som noget? På engelsk er det der udtryk med "at skue hunden på hårene" - "don't judge a book by its cover". Vi ønsker ægte forbindelser mellem os som sangskrivere og artister og jer, der ønsker at følge vores vej, og det kræver platforme, der ikke stopper ved vores allesammens "cover", men giver mulighed for at komme lidt tættere på - lidt længere ind. Vi ønsker at møde JER et andet sted! Og SLEEVE er ikke et dårligt bud! For et "Sleeve" er det, der er mellem cover og selve musikken. Det er muligheden for at komme lidt tættere på det, der er ægte. Og samtidig er det den tynde hinde, der beskytter en LP fra ridser og giver lytterne følelsen af, at det, de har i hænderne er noget dyrebart. Ligesom antikviteter man skal have handsker på for at røre dem.
Derfor skal SLEEVE have en chance af os, som selv har brug for en chance og har brug for at det vi laver er ægte, for at det kan have en værdi for dig og andre.
Vi håber, at du har lyst til at følges med OK POLENTA på vej mod et andet sted